Ofte stillede spørgsmål om kroniske smerter
Hvilke patienter ser I?
Vi ser ofte patienter med:
- lændesmerter, som ikke lader sige behandle kirurgisk,
- følger efter kirurgi, som ikke er gået som håbet: diskusprolapser, nye led..
- følger efter trafikulykker (piskesmæld) og arbejdsulykker
- følger efter blodpropper eller hjerneblødninger
- følger efter visse kræftbehandlinger, sukkersyge eller gigtsygdomme
- Udbredte smerter som det ses ved fibromyalgi, hypermobilitet eller ved udtalt piskesmæld
Forsvinder mine kroniske smerter?
Kronisk betyder ‘blivende’, og kroniske smerter går ikke over. Vores opgave er at lindre smerterne. Nogle gange kan lindringen med medicin blive så stor, at det kan føles, som om smerterne er ‘gået over’, men hvis behandlingen ophører, kommer smerterne igen. Som regel er det ikke nok at behandle med smertestillende medicin, hvilket er grunden til at smerteklinikker arbejder tværfagligt. Det kan være nødvendigt at ændre hverdagen – at finde nye mål for tilværelsen – at tilpasse sig ændrede arbejdsvilkår og økonomi. For nogle patienter kan det være opgaven at ændre hele tilværelsen – det er her vores ekspertise kommer ind i billedet.
Hvordan beskriver man smerte?
Smerte kan opleves meget forskelligt: At være gennembanket, at have et blåt mærke, at have en stor byld, at være blevet skoldet af varmt vand eller af solen, eller det kan ligne tandpine. Nogle patienter kan have vanskeligheder med at beskrive, hvor smerten er præcist. Nogle patienter kan have flere forskellige smerter på samme tid. Nogen gange kan smertebeskrivelsen give mistanke om den bagvedliggende årsag.
Kan man måle smerte?
Ja og nej.
JA: Der eksisterer måleskalaer, hvor patienten angiver sin smerte på en skala fra 1 til 10, men placeringen af krydset kan ikke efterprøves af andre. Desuden skal alle smertemål ses i sammenhæng med ydre omstændigheder så som fysisk arbejdsindsats:for langt de fleste patienter vil fysisk aktivitet forværre kroniske smerter.
NEJ: Den enkelte patients smerteopfattelse er summen af mange forhold, som er til stede i bevidstheden på et bestemt tidspunkt, men andre vil ikke kunne ‘mærke det’ på anden måde end ved at iagttage patientens udseende, opførsel og adfærd.
