Behandlingsforløb for smertepatienter
Alle behandlingsforløb hos os er individuelle, men grundlæggende er der tale om tre faser.
Udredningsfasen
Som det første, vil du blive indkaldt til et møde (telefonisk/digitalt eller fysisk) med en læge, der sammen med dig får klarlagt dit sygdomsforløb frem til nu, og hvilke muligheder der er fremadrettet. Herefter præsenteres du for en plan omkring det videre forløb. Udredningsfasen afsluttes med oprettelse af en samlet beskrivelse (journal) af observationer og forslag til din behandling.
Forløbsfasen
Du starter nu op på dit individuelle forløb og vi sørger naturligvis for at dette justeres løbende til både din personlige og behandlingsmæssige udvikling. Koordinering af behandlingstidspunkter varetages af en sygeplejerske, så du altid ved hvor i forløbet du er og hvad der skal ske. Den læge som er tilknyttet dit forløb, vil løbende monitorere din udvikling, så du er sikker på at dit forløb er optimalt for dig.
Afslutningsfasen
Som afslutning udarbejdes et resumé af din journal (epikrise), der enten kan sendes til dig eller din egen læges, og dit behandlingsforløb hos os afsluttes.